Спрятать колонку

Лох Несс

Grønlandsk Loch Ness?

Grønlandsk Loch Ness?

Rensdyrjægere har set et stort dyr i en sø ved Nordre Strømfjord. Det er næppe en hval eller en sæl, siger biologer.

Rensdyrjæger Jens Frederiksen og hans jagtkammerat kiggede på et stort dyr i en sø ved Nordre Strømfjord Nassuttooq fornyligt. Han fortæller overfor KNR, at det store dyr lignede en hval, men de fik aldrig øje på halen i den times tid de kiggede på dyret, mens det dykkede og kom til overfladen ved søen Seersinnillip Tasia.

Jægerne gætter på at det ukendte dyr var på størrelse med en hval.

Afdelingsleder for pattedyr og fugle fra Grønlands naturinstitut Pinngortitaleriffik Fernando Ugarte kan heller ikke komme med et klart bud på hvad det kan være.

Han tror næppe at det kan være en hval, selvom det tidligere er set at hvaler svømmer op til søer. Men Seersinnillip Tasia ligger 10 kilometer fra kysten, der gør at det næppe er sandsynligt at det kunne være en hval. Ugarte tror heller ikke på at det kan være en sæl, da det næppe kan tænkes at en sæl kan blive så stor som en hval.

http://sermitsiaq.gl/indland/article96909.ece

RSS-материал

Наверх